Jeg var faktisk ikke klar over det da jeg klikkede blusen herover hjem, jeg faldt bare for det pæne print. Men da jeg så modtog den, blev jeg ret begejstret for at se at den er blevet produceret af genbrugte plastikflasker. Om produktionen er langt mere kompliceret skal jeg ikke kunne vurdere, men jeg ville bestemt ikke have noget imod flere af mine fremtidige polyestersager er lavet af genbrugt plastik. Det er jo tydeligt at se herover, at man kan få nogle ret fine ting ud af det.
Ud over min begejstring for produktionen, så blev jeg også bare glad for at opdage at den altså ikke var et fejlkøb selvom jeg var en smule skeptisk over print og snit. Var printet for meget? Ville jeg se helt deform ud med blusen på? Det blev til 2 gange nej, både print og bluse er virkelig fin og det er en af de bluse jeg kan bære med stolthed fordi det er dansk design fra Gestuz, hvor der ovenikøbet er tænkt på miljøet.
Hvis du gerne vil læse mere om det, så skrev Fashion Forum om det i sommers, jeg missede så bare informationen dengang.