Det er ikke noget jeg har gået og planlagt, eller haft i tankerne snart skulle ske. Jeg gav efter fordi min teenagesøn på snart 17, ikke gad alene – så jeg er altså startet i et fitnesscenter. I teorien har jeg slet ikke tid, men det handler vel om prioritering og om at passe lidt på sig selv engang imellem
Jeg startede i fredags og var også afsted lørdag. Jeg gør det både for sønnens skyld, fordi min krop godt kunne trænge til at blive strammet lidt op og så er det måske også godt for hjernen, ikke for at stresse af, men mere for at få afløb for nogle frustrationer.
Jeg har ikke sat et egentligt mål med træningen, kunne jeg tabe mig 3-4 kilo for at komme under de 70 kg. ville jeg blive rigtig glad. Og at få strammet lidt op her og der ville heller ikke være dårligt, så jeg finder det mere bekvemt når jeg engang skal hoppe i sommertøjet. Måske får jeg instruktøren til at lave en plan til mig, men jeg har ikke besluttet mig endnu. Vigtigst af alt er at jeg kommer afsted, det i sig selv er en kæmpe bedrift og tilfredsstillelsen for hver gang det lykkes, er enorm!
Jeg burde træne i dag, men fordi de har helligdag her, er der kun åbent fra 10-14 og det passer dårlig med det arbejde jeg skal nå. Så enten bliver det til en lang gåtur om eftermiddagen, eller også napper jeg træning i morgen.