Da jeg for noget tid siden skrev om min nye pung fra Rodtnes nævnte jeg, at jeg også havde købt en ny taske. Jeg havde en arbejdstaske i forvejen fra Knomo, som jeg købte i sommers og på nogle punkter har jeg været glad for den, men én ting irriterede mig grænseløst. Hanken på tasken er en anelse kort, hvilket betyder at man har tasken helt oppe under armen, når man har den over skulderen.
Jeg har længe været vild med Rodtnes Avery Laptop Bag og da de for noget tid siden gav 20% rabat grundet deres fødselsdag valgte jeg at slå til. Jeg aner jo ikke om der lige kommer sådan et tilbud foreløbigt og måske ville den blive udsolgt. Desuden stod jeg samtidigt og skulle have en ny computer da den nuværende er ved at være gammel og langsom, og så ville jeg faktisk helst putte ny computer i ny taske.
Rodtnes tasken er relativ stor, det kan bedst ses hvor jeg selv figurerer på billedet. Den har en særskilt lomme til en 13″ computer, et rum til telefon og et andet mindre rum, derudover er den meget rummelig indvendig og jeg skal nok begrænse mig lidt i at fylde for meget i den, så jeg ikke ender med at ønske tasken havde hjul. Lynlåsrummet uden på tasken er praktisk til lige at have lidt mønter, nøgler og lign. i.
Det er faktisk først i dag, at jeg tager den i brug og jeg glæder mig virkeligt til at flashe det smukke danske design. Den lange skulderstrop har jeg i øvrigt taget af, da jeg foretrække at bære tasken over armen som på billedet.
Liselotte / everyday couture says
Hvor er den pæn :D