Tanken at stoppe med at blogge har tit været oppe at vende, men jeg har hele tiden holdt fast i at fortsætte fordi jeg gjorde det, fordi jeg godt kunne lide det. Det kan jeg sådan set også godt stadigvæk, men der er så meget andet der tager min tid, ting jeg også godt kan lide og jeg har ikke lyst til at blogge halvhjertet.
Bloggen vil aldrig blive et forsøg på en levevej, respekt for dem der gør det, men min kæreste holder mig rigeligt beskæftiget med alle mulige andre ting, der er vores levevej og som jeg også godt kan lide at tage mig af.
Jeg har virkeligt tænkt en del i fordele og ulemper ved at stoppe og prøvet at argumentere overfor mig selv hvorfor jeg burde fortsætte. Men konklusionen er den at det er bedst at stoppe nu og jeg har jo stadig min instagram konto, hvor jeg kan pippe løs og gå hen og være lidt mere aktiv en tidligere, når jeg ikke skal tænke blog.
Jeg beskæftiger mig bl.a. med sociale medier til dagligt og er online en stor del af mine vågne timer. Jeg kan godt mærke at jeg på mange måder er mættet og derfor har godt af at skære lidt ned på nogle punkter, hvilket “bloglivet” så kommer til at lide under.
Det har været spændende og lærerigt, og via bloggen har jeg fået en hel masse oplevelser og bekendtskaber i bagagen, som jeg ikke ville være foruden. Men blogverdenen har ændret sig en del de seneste år og gnisten forsvandt stille og roligt og så tog instagram efterhånden også en hel del over, sådan generelt.
Tak for denne gang til alle jer der har fulgt med, er taknemmelig for jeres tid <3
Marina / cand.mor says
Årh, det var ærgerligt (for os!), men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du må få dit behov for sociale medier opfyldt så rigeligt på dit arbejde.
Vi ses på Instagram ☺️
Guapizimo says
Tak Marina og det gør vi helt sikkert! <3
Lullumut says
Nogle gange skal man mærke efter. Det har været dejligt at lære dig at kende, og jeg håber, vi mødes igen :-)
<3
Guapizimo says
Tak og i lige måde :) <3