Forleden havde skyerne hængt over os det meste af dagen, men heldigvis tittede aftensolen frem og gav det smukkeste gyldne lys og jeg så mit snit til lige at få fotograferet mine nye sneakers jeg havde taget i brug samme dag. De er fra Dorothy Perkins, et sted jeg normalt aldrig kigger efter den slags fodtøj, de har desværre ikke længere den sorte model her hvis nogle af jer skulle være interesserede, men en grå udgave i stedet med flerfarvet glimmer som faktisk også er ret fin (og så er de billige!). Svinger man mellem to størrelser skal man nok tage den mindste, for jeg har i hvert fald godt plads til tæerne i mine sko.
Her er det helligdag, kuldet er hjemme fra skole, jeg er græsenke og forsøger at lave nogle arbejdsopgaver, så jeg glæder mig altså til i eftermiddag hvor arbejdsdagen er forbi, så skal der i den grad hygges og slappes af! Har I nogle spændende planer for weekenden?
Betina says
Så fin du er.
Guapízimo says
Tak søde :)