Jeg har fået noteret nogle ting på min ønskeliste over kommende skønheds-/livsstilskøb. Det første produkt er faktisk ikke nogen ny opfindelse, men jeg har først opdaget det nu, det er detoxplastre som man sætter under fødderne natten over, så man vågner frisk og veludhvilet, fordi de har detoxet kroppen mens man sov. Aner ikke om det virker, men det lyder interessant og folk har givet gode anmeldelser på siden, I kan læse mere her. Efter en lang og mørk december med tung julemad, har jeg i hvert fald brug for at få kroppen forårsklar, så jeg skal have bestilt en pakke hjem og prøve dem.
Produkt nr. to er i og for sig heller ikke noget revolutionerende, men nu hvor mit hår er blevet så lyst er det nemmere at få noget farve i og så vil jeg gerne prøve en pink udgave med Bumble and Bumbles spraychalk. Nytårsaften er fx en rigtig god undskyld for at rende rundt med My Little Pony hår og det kan lynhurtigt vaskes ud igen (håber jeg da, ha ha). Find den her, hvor den også fås i grøn, blå og lilla.
Sidst men ikke mindst, Kevin Murphy duftlys, da jeg i starten brugte Hydrate Me shampoo + balsam var jeg ikke ovenud begejstret for duften, men nu er jeg vild med den og kan i det hele taget godt lide duften af de forskellige produkter, så hvorfor ikke byde dem indenfor i duftlys version. Jeg har i forvejen planer om at få lidt flere duftlys ind i hjemmet, dog skal de sprede en behagelige duft der ikke er for skarp, ellers ender det bare i en hovedpine. En pakke med 3 lys koster godt og vel 300 kr. her og der er ca. 10 timers brændetid i hver, så det er nok ikke nogle man lader stå tændt hele aftenen, ellers er de penge hurtigt brændt op ;)
I øvrigt er både detoxplastre og duftlys ret oplagte gaveidéer, vil jeg mene.
Camilla - Scent of Fashion says
Jeg kan slet ikke få nok af duftlys! Det er bare tit, at jeg ikke rigtigt gider bruge penge på dem, ha ha :)
Guapízimo says
Jeg kan godt forestille mig at det er noget man kan blive helt afhængig af, forhåbentligt er det muligt at finde nogle lækre nogle der ikke koster alt for meget :)