Imens ungerne var i skole i dag og jeg kunne holde fri, grundet helligdag i DK, valgte jeg at udforske Alicantes gader. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg formentlig aldrig kommer til at holde lige så meget af Alicante, som jeg holder af Valencia. Der er stor forskel på byerne, Valencia er bare grønnere, smukkere og har så meget mere at byde på synes jeg. Befolkningstallet er så også dobbelt så stort som i Alicante, så der en er anden form for liv der og så blomstrede byen op dengang de stod for værtsskabet af America’s Cup i 2007. Men begge byer blev selvfølgelig også påvirket af finanskrisen der ramte efterfølgende. Hvorom alting er, så synes jeg at det er virkeligt ærgerligt at der ikke afgår fly fra Danmark direkte til Valencia, så man kunne vælge den mulighed i stedet for Alicante.
Nåh, men jeg tog mig nu alligevel god tid til at kigge på Alicantes, bygninger, gader og de mennesker der færdes i dem. Her var der stor koncentration omkring at få de rigtige billeder i kassen, med den rette posering. Jeg kunne altså ikke undgå at mistænke dem for at være modebloggere eller streetstyle fotografer ;)
Regnbuens farver på blomstermarkedet
Jeg synes altså at det er ret cool når mand og kone (hvilket jeg går ud fra at de var) farvekoordinere på denne måde her!
Jeg håber at I har nydt helligdagen, hvor er det dog skønt med en ekstra lang weekend.
Lullumut says
Hvor er det nogle fine billeder :-) Sikke et skægt træ :-)
Jeg nyder i den grad den ekstra fridag.
Guapízimo says
Ja de store træer er ret imponerende, nogle steder er der sat store jernstolper op, for at holde de tunge grene.
Sara says
Hold da op, nogle dejlige billeder! :)
– Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk