Der var lige en strandtur der skulle nydes og en tan der skulle arbejdes på, inden jeg tjekkede ind her med en status. Tænker at mange af jer også har været udendørs i dag, Instagram vidner i hvert fald om dejligt vejr!
Vægten falder stadig støt og roligt, -5oog er det blevet til denne uge og jeg kan kun være tilfreds! Der røg jo en fødselsdagsis indenbords og et par hjemmebagte boller, men derudover har min kost været ganske sund! Fordi det er varmt drikker jeg heller ikke så meget kaffe som normalt, hvilket ellers er min store last og vi snakker altså Café Latte med store mængder af mælk. Der har været en del styrketræning på programmet denne uge, hvilket selvfølgelig også betyder at noget af fedtet må være blevet omdannet til muskler. I morgen tidlig vil jeg lige tage nogle mål rundt omkring på kroppen og tage nogle “før” billeder jeg kan kigge på om nogle måneder. Målene er for at kunne se fremskridt fremover hvis det af og til ser ud til at halte med vægten.
Siden sidst har jeg fået købt mig en ny e-bog som hedder Skyhøj Forbrænding. Det er grundet Trine, der har blogget om Anna Bogdanova, der er forfatteren bag. Jeg suger til mig af inspiration, det holder mig i gang og den nye bog finder jeg virkelig interessant! Tjek evt. Trines Instagram profil ud, hvor hun viser de flotte resultater hun har opnået ved at følge Anna Bogdanova’s Balder uden Buler program.
Lise/Walkinrunout says
Flot at det bare kører for dig :-)
Og det er virkelig smart med de der e-bøger – jeg har først lige fået øjnene op for dem, men nu gider jeg slet ikke rigtige bøger mere.
:-)
Guapízimo says
Tak og ja det er SÅ smart, det bliver helt sikkert også min underholdning på flyveturen om et par uger!