Min weekend forløb stille og roligt uden de helt store begivenheder, dog tog vi ud for at spise lørdag aften på en ny restaurant vi gerne ville afprøve. Det var god mad og et sted vi sagtens kunne finde på at besøge en anden gang, selvom jeg er mere til småretterne på Xef Pirata end forret, hovedret osv.
Søndag var varm og blå, jeg var hoppet i min nye t-shirt fra Marie Sixtine og lod neglene matche med den smukke farve Lots of Lux fra Essie. Som en ekstra blå detalje var et par gamle ballerinaer fra Zara også i brug, jeg har ikke gået meget med dem over sommeren og overvejer lidt om de ikke skal på pension.
Pt. er der ingen planer for denne uge, der bliver rigeligt at se til med arbejde, træning og hvad der ellers skal nås i løbet af en dag. Men jeg håber da at kunne presse en frokost- eller kaffedate ind, som en afveksling.