I dag vender jeg snuden hjem mod varme Spanien, efter nogle feriedage i Danmark. Det har været hyggeligt, dog ikke helt så afslappende, jeg har nemlig gået en del for at forbrænde nogle af de mange kalorier der er røget indenbords. Det er altså svært at lade være med at spise ting man nød før i tiden, så jeg er ærligt talt spændt på hvad vægten viser når jeg er retur. Jeg var igang med et vægttab, som sikkert har været sat i stå, men jeg ville altså ikke stå tilbage for at spise lækkerier.
Her over weekenden har den bl.a. stået på gåture til stranden, jordbærplukning, bagning af pandekager over bål og indtagelse af rabarbergrød. Lige ud over strandturen, så ville de andre ting ikke helt være mulige i Spanien. Jordbærplanter har vi ingen af og der er heller ingen steder vi kan tage hen for at plukke. Bål er strengt forbudt helt frem til engang i oktober fordi brandfaren er så stor. Og rabarber er umuligt at opdrive i frisk udgave og det er ej heller nemt at finde dem frosne.
Selvom det var en kort fornøjelse i Danmark, så har det været godt og jeg tror især mine drenge har nydt en miniferie i andre omgivelser og med en hel masse underholdning sammen med familien her. Nu venter der lige en uge mere med normale hverdage i Spanien, altså hvor børnene skal i skole og så bliver der ro på helt frem til september.
Louise says
Rabarber! <3 Danmark er nu et dejligt sted om sommeren… Og jeg kender godt det der med at man bare er nødt til at spise alt det man ellers ikke kan få når man nu er i landet… Jeg tror aldrig jeg har nydt en gang koldskål med kammerjunkere så meget som jeg gør under en uges ferie i DK nu! ;)
Guapizimo says
Ja Danmark er så fint om sommeren! Godt nok er der frodigt her hvor jeg er, men det slår ikke den danske natur i sommermånederne. Koldskål var også på min to-eat liste :D
Mette / StyleStories says
Ser ud som nogle skønne dage du har haft! Det må altså være dejligt at være hjemme i DK engang imellem. Jeg ville i hvert fald savne det meget, hvis jeg boede i udlandet. P.S. Du ser virkelig fin og slank ud, så tvivler på sådan nogle dage har gjort skade, det forsvinder i så fald hurtigt igen :-)
Guapizimo says
Det var det bestemt også og selvom det ikke længere var så varmt, så følte jeg mig alligevel ret heldig med vejret! Og mange tak for de søde ord, det må være en god vinkel, så det kunne være at jeg skulle overveje den positur næste gang jeg skal vise et outfit :D
Katrine Guldbæk says
Så smukke og dejlige stemningsbilleder – nu må vi håbe, at sommeren snart vender tilbage :-)
Guapizimo says
Tak Katrine og ja jeg håber at I snart får sommeren igen, gråvejr (og de store mængder regn) er bare ikke særligt spændende.