Altså den slags blogger der kan leve af at drive en blog. Først og fremmest, hatten af for dem der har gjort det muligt for dem selv, det har bare aldrig været den vej jeg har forsøgt at gå, fordi der ligesom er nogle “krav” der skal opfyldes og det kan jeg ikke.
Det første skridt ville jo være at jeg skulle opgive mit nuværende job, hvilket allerede giver mig en fast løn hver måned og så er jeg nu ret glad for det jeg laver. Desuden skulle kæresten undvære mig, forstået på den måde at jeg ikke kunne hjælpe ham med en masse ting, som han har brug for, da han er sådan en person der har mange jern i ilden og selvfølgelig slet ikke kunne klare det uden mig ;-)
Jeg har også følelsen af, at jeg nok skulle dele meget mere omkring mig selv og mit liv, for at kunne trække flere læsere til eller holde nuværende fast. Egentligt synes jeg ofte at min hverdag er ganske almindelig, men jeg kunne sikkert være en mere interessant blogger hvis jeg skriblede om langt flere “her og nu” oplevelser. Men jeg har altid været typen der gik stille med dørene også rent privat, jeg føler ikke trang til at dele alt, ej heller blandt min lille venneliste på Facebook, jeg lever hellere bare det stille liv.
Og nå ja, så mangler jeg også den der engagerede fotograf der kunne tage billeder af mig, sådan en har min kæreste aldrig været. Hvis der nu tikkede penge ind på kontoen kunne det da godt være han kunne lokkes, men de få gange jeg har fået ham overtalt til at tage et par outfitbilleder, har jeg hurtigt fortrudt, det er bare ikke hans stærke side at lege fotograf.
Så jeg fortsætter bare som jeg plejer, selvom jeg af og til er stille herinde, så kører min hjerne tit på højtryk med tanker om blogindlæg, jeg er bare rigtig dårlig til at få dem skrevet. Til tider føles det lidt som en dovenskab, på samme måde som når jeg ikke lige kan få taget mig sammen til at træne, selvom det gør mig glad og jeg ved at det er godt for mig. Jeg pusler lidt med en løsning for at blive mere aktiv, så jeg må se om det kan lade sige gøre.
God aften her fra Spanien hvor det allerede føles alt for varmt og aircon er min bedste ven!
Marina / cand.mor says
Har det præcis som du – tror aldrig, jeg kunne finde på at hellige bloggen al min tid. Det er og bliver en hyggelig hobby :)
kim says
Samme her;)
Guapizimo says
:)
Guapizimo says
Så er der heller ikke helt det samme pres i forhold til at skulle udgive indlæg, selvom jeg da bestræber mig på at være så aktiv som muligt :)
Venterpaavin says
Selvom vi er 2 , tror jeg på ingen måde, at vi vil kunne finde inspiration nok til at skrive så meget. Tror vi lever for almindeligt og kedeligt til, at kunne blæse benene væk under læserne på daglig basis (;
– Kit