Hårprodukter fra det svenske mærke SACHAJUAN har længe stået på min “must try”-liste. Jeg har løbende læst gode anmeldelse af nogle af de forskellige produkter og så finder jeg emballagen så pæn, at jeg gerne ser at flere af sagerne kommer til at stå hjemme på hylden.
Det første produkt jeg har valgt at prøve er deres Over Night Hair Repair. Det tiltalte mig med et produkt jeg kunne efterlade i håret om aftenen efter et bad og lade det sidde natten over, uden at skulle skylle det ud næste morgen. Dejligt praktisk og samtidigt får jeg plejet og styrket håret.
Jeg er vild med duften, selvom den er ret intens og lige dér opstår ulempen ved at det skal i før sengetid for næste morgen har duften selvfølgelig fortaget dig lidt. Derfor har jeg et par gange efter morgenbadet alligevel puttet det i håret så jeg kunne nyde duften i løbet af dagen, lidt ekstra pleje skader nok ikke.
Der er et par produkter mere fra SACHAJUAN, som jeg virkeligt gerne vil have fingrene i her og nu, det fortæller jeg mere om i en kommende indlæg.
Over Night Hair Repair, kan bl.a. købes her til 290 kr.