Hvert år i december er det lidt af en udfordring for mig, at komme i julestemning hernede sydpå. Hvis ikke det var fordi jeg havde børn, ville jeg sikkert ikke gøre det store ud af julen. Men jeg elskede især julen som barn og det vil jeg også gerne have at mine børn gør, så jeg prøver at videreføre en hel del traditioner.
Selvom vi nu har nået d. 1 december, har vi stadigvæk ikke pakket julepynten ud og pyntet op. Vi er nået så langt at der blev lavet juledekoration i den forgangne weekend, med et kalenderlys min mor havde sendt herned og så blev der lavet og spist risengrød – det er sådan ca. julestatus her og nu. I går fandt jeg desuden en krans med ægte gran i Aldi, som vi kan hænge på døren derhjemme, det var sgu noget af en opdagelse!
De kommende dage skal vi pynte op, få købt lidt mere julepynt, kigget på et ægte juletræ og nok bare reservere det et par uger, inden vi bringer det hjem. Jeg håber at jeg i weekenden har overskud til lidt julebag eller gør-det-selv pynt og måske se et par julefilm. Ungerne skal selvfølgelig også se julekalender og de får pakkekalender, mens mor her prøver at holde julestemningen høj og tygger mig igennem den seneste Lakridsbestilling hele vejen fra Danmark.
kathrine says
Var så tæt på at købe sådan en lækker julekalender, men ikke helt billigt faktisk, haha!
Men dejligt indlæg :)
http://blogbykathrine.bloggersdelight.dk/
Guapizimo says
Nej den er i den dyrere ende når det gælder kalendere med spiseligt indhold ;-)