Alarmen på telefonen ringede tidligere i morges end den har gjort de seneste par uger. Der var lige en børneflok der skulle op og køres i skole, derefter skulle jeg videre til det sædvanlige arbejde.
Dog bliver tingene forhåbentligt anderledes og nemmere fra i dag af. Det arbejde, som jeg har hjulpet kæresten med siden 1. december, er der ansat en ny til at tage sig af. Der går dog nok lige nogle dage med at sætte hende ind i opgaverne. Men nøj hvor jeg glæder mig til at koncentrere mig om det jeg egentligt skal lave og have en mere normal arbejdsdag, med normale arbejdstider. Jeg elsker at arbejde, men jeg vil helst gerne selv bestemme forløbet.
Jeg har været alt for meget væk hjemmefra på det seneste, min lille rede, og det har betydet at jeg nærmest har forskanset mig derhjemme over weekenden. Lige på nær lidt shopping, har jeg slet ikke haft brug for at komme ud. Og jeg er også ret sikker på, at jeg det næste stykke tid vil nyde, at jeg er nødt til at køre tidligt fra arbejde for at hente børn og derefter tage hjem.
Det bliver nok en uge der føles hurtigt overstået men også lidt tung. I det mindste kan jeg glæde mig over at der ankommer lidt pakker, bl.a. kogebøgerne jeg bestilte. Jeg vil i øvrigt lige knytte en kommentar til billedet øverst. Det har ikke så meget med indlægget at gøre, men det var fine små lavendler jeg så på min gåtur i går og det er en af de der bitte små ting jeg kan gå rundt og værdsætte.