Det er noget tid siden jeg købte Viper fra Leowulff, men da Boozt er virkelig bøvlet at handle hos for mit vedkommende, måtte tasken lige en tur omkring en dansk adresse, inden jeg fik arrangeret at den kom videre til mig.
Men nu er den her, den smukke Viper Bag fra Leowulff. Den har været på ønskelisten i meget meget lang tid og da jeg har et ønske om at udvide min taskesamling, helst med tasker fra danske mærke, så blev Viper den første sag der blev bestilt hjem i denne omgang.
Den er så flot og meget iøjnefaldende synes jeg og jeg vil hellere end gerne flashe dansk design. Jeg synes helt bestemt, at jeg godt kan gå rundt og være stolt af dansk design og mode, sådan noget fylder mere i min bevidsthed som udenlandsdansker.
Jeg tog tasken i brug for første gang i går, min kæreste bemærkede den godt og roste den….og når han roser noget for at være pænt, så ved jeg at jeg har gjort et godt køb! Det er min første noget tidlige julegave, men jeg er stor tilhænger af selvforkælelse og især køb af fødselsdags- og julegaver til en selv, tasken her er da en ret god start på julegavefesten.