Hvis du har fulgt med på bloggen rigtig længe, så kan du måske huske dette indlæg, hvor to forskellige danske mærker havde samme print i to forskellige kollektioner. Og så hører det faktisk lige med til historien at et tredie dansk mærke, havde det samme print i en efterfølgende kollektion! Men lad nu bare det ligge, vi er i 2014 og det var en spøjs “bøf” jeg aldrig blev helt klog på.
Dog synes jeg ikke at jeg kan komme helt uden om den konklusion, at danske mærker stadig lader sig inspirere af hinanden. Lige så vel som highstreet mærkerne lader sig inspirere af de store modehuse. Men altså er det bare mig eller minder jakken til venstre ikke en del om den til højre? Idéen er da lidt den samme, det er selvfølgelig ikke en tro kopi, men min første tanke da jeg så den var da “det er sgu da Gestuz”. Inspireret eller ej, så kan jeg da godt forstå begejstringen for Gestuz’ Enid jakke, jeg var selv på nippet til at købe den i vinters!