Jeg er kendt for at være hende der altid går i sort, måske lægger folk mere mærke til det her i Spanien, fordi det er en anelse varmt at være iført sort. Det er ikke altid folk kommenterer min sorte påklædning, men har jeg pludselig iført mig min koboltblå skjorte eller noget lignende farverigt, høster jeg “wow” kommentarer, fordi folk straks lægger mærke til ændringen. Og det er da meget rart, når jeg nu selv føler at jeg har gjort mig umage med et farveskift, he he. Men sort har altid været min ven, jeg synes ofte meget tøj er pænest i en sort udgave og så slanker sort som bekendt, altså det skjuler bare lidt mere end fx. hvidt.
Nu hvor jeg har smidt nogle kilo er jeg dog blevet mere modig og tidligere på ugen, lod jeg det sorte tøj og ditto sko blive i klædeskabet. Den lyserøde t-shirt har hængt i skabet meget længe for den var ikke så flatterende, da den altid straks afslørede min “madbaby”. Det er rart at jeg nu kan puste nyt liv i noget af det tøj jeg ikke har gået med længe, det er næsten som at få nyt og det er sgu fedt og lægger lidt en dæmper på shoppetrangen. Min største frygt er så at noget af mit favorittøj går hen og virker for stort, men det må jeg se til den tid, det kan især være noget af mit vintertøj, som dog ikke lige bliver hevet frem foreløbig.