Jeg går og pusler med nogle idéer og ønsker til organisering og inden de bliver ført ud i livet og delt på bloggen, vil jeg lige dele andres inspirerende idéer jeg har fundet på nettet.
Er man glad for kobber og har et godt øje til Ferm Livings penholder, så kunne man evt. vælge at lave en selv – fordelen er jo at man kan male den igen på et tidspunkt hvis man pludseligt synes kobber er “so last year”. Guiden findes her.
Vi fortsætter i skrivebordsgenren, her er det dog meget nemmere at kaste sig ud i ved blot at spraymale nogle dåser mat sorte, pænt og minimalishtisk. Ønsker man sorte blyanter med, kan de købes her til 60 kr. for 6 stk. Billedet af dåserne er fundet her.
Mange af os sidder til dagligt med et virtuelt skrivebord lige dér på skærmen. Jeg har for vane at gemme alt på skrivebordet og derfor kan det hurtigt blive fyldt op. Nu overvejer jeg om jeg ikke skal prøve en af de to muligheder herover, eller prøve at lave en baggrund selv jeg kan organisere efter. Du finder Chic udgaven her og den mere fashionable udgave her, hvor der samtidigt er en guide til at lave dine ikoner om til kasser.
Vi bevæger os til badeværelset og en mere minimalistisk opbevaring af shampoo og balsam. Måske er man heldig at finde nogle billige og pæne pumpeflasker med indhold der kan genbruges, ellers kan de altså også købes virkeligt billigt hos Urtegården og så skal man bare sørge for at markere hvad der er henholdsvis shampoo og balsam, så man kan kende forskel. Billedet herover er herfra.
Her behøver man ikke gøre meget andet selv end at printe, Weekday Carnival har denne meget enkle kalender i en PDF-fil lige til at printe og tage i brug, til markering af vigtige dage.