Kategoriarkiv: Dubai

I Dubai for et år siden

Dubai_Fountain I disse dage er det et år siden, at jeg var i Dubai med kæresten og det er lige præcis i Dubai jeg ville ønske at jeg var lige nu og her!! Vi har døjet med sne og tropisk storm de seneste dage og denne weekend har jeg forskanset mig hjemme grundet regn og kraftig blæst der hærger udenfor. I går handlede jeg det ind jeg skulle og ser derfor absolut ingen nødvendighed i, at bevæge mig udendørs (på nær med hunden der skal luftes).

The_Beach_DubaiSidst jeg var i Dubai var det slet slet ikke den samme wow-oplevelse, som det ellers var første og anden gang jeg var der, meget af det havde jeg jo set før. Men der er stadigvæk et eller andet helt specielt over Dubai, der gør at jeg kan savne det noget så inderligt. Jeg ved ikke helt om jeg kunne forestille mig at bo der, det ville koste kassen med 4 børn og nogle måneder er det alt for varmt, men på en eller anden måde føler jeg mig ligesom hjemme når jeg er der. Selvom det er en pulserende storby og der altid er ved at blive bygget noget nyt, så slapper jeg af der og hviler i mig selv.

Da vi var der sidste år havde valgt et hotel i Downtown Dubai og det var ganske belejligt i forhold til at vi kunne gå hen til det store shoppingcenter, særligt om aftenen var det hyggeligt med den oplyste promenade. Og der lå flere gode restauranter i gå-stand. Skulle vi have boet et andet sted, havde marinaen også været ret oplagt, men jeg kunne godt finde på at vende tilbage til præcis samme hotel.

Stomping_Grounds_Dubai
Der var sket rigtigt meget i byen, siden vi var der i slutningen af 2012. Fx. sådan noget som kaffebarer, det eneste jeg kan huske fra før i tiden var Starbucks, men nu ligger der kaffebarer og caféer der serverer god kaffe, rigtig mange steder! Allerede dengang var der mange gode restauranter, men der er selvfølgelig også kommet meget til siden. Jeg er slet ikke til badeferie, men vil hellere spise mig igennem ferien og det er der i hvert fald rig mulighed for i Dubai. Faktisk var der mange flere steder jeg gerne ville have prøvet, men så skulle vi have kørt i pendulfart mellem stederne og egentligt var det jo også bare meget rart at sidde og slappe af og nyde ferien.

Der er ingen Dubaiferie på programmet i 2017, så nu håber jeg at det gode vejr vender tilbage snarest, så jeg ikke længes så meget efter at rejse væk til et varmere land.

Sidste dag og kage…

Bruger mine sidste timer i Dubai lige nu inden afgang mod lufthavnen og deler lidt billeder der beskriver en del af dagen i går ret godt. Vi sprang buffet over og tog direkte i Dubai Mall hvor manden var så sød at tage sig af kuldet med en biograftur, så jeg kunne ose rundt i centreret. Som nogle af jer nok har set på Facebook, så nåede jeg både forbi Magnolia Bakery, Hummingbird Bakery samt Ladurée, det hele var take away og der skulle jo også kage til kaffen i centeret, så det blev til ovenviste der blev delt med manden.

Det har været 2 gode uger hernede, føler på en måde tiden er fløjet af sted og omvendt at vi har været her utroligt længe. Jeg er helt klar til at komme hjem, livet står jo ikke stille bare fordi man er væk og jeg glæder mig faktisk til at være tilbage i vante rammer, hvor Elvis også venter. Arbejdet har heller ikke stået stille og jeg har besvaret mails mv. mens jeg har været her, nu står den på et par ugers intensiv arbejde og så glæder jeg mig til juleferie med helligdage, hvor der i hvert fald ikke tikker mails ind.

Jeg kan forstå de lover snestorm i løbet af natten, det er nu ikke så slemt at komme hjem til når det er søndag, det bliver vist ren hygge i morgen, med en masse film og lidt oppyntning til jul mv.

Husk i øvrigt det er sidste chance i dag for at deltage i den første advent konkurrence – i morgen er der en ny på bloggen. God lørdag derude!

Flere stemningsbilleder fra Dubai ❥

Jeg håber at I stadig er friske på billeder fra Dubai, det føles bare mere naturligt at blogge om det der omgiver mig lige nu og her, og så snart jeg er hjemme ved at jeg mit hoved vil være fyldt med alt muligt andet, som vil komme til udtryk på bloggen. Der er blevet knipset en del billeder hernede og det bliver der nok også i slutfasen, men nu vil jeg i hvert fald lige dele første hold som skildre Dubai og det vi har oplevet ganske godt.

I dag håber jeg på at vi kan komme til brunch buffet (vi skal lige tjekke om der er bord) og senere står den forhåbentligt på sidste tur i Dubai Mall, jeg vil gerne nå det meste i dag, så i morgen bare bliver en hyggedag uden stress. God fredag til jer derude og dejligt I har taget så godt imod konkurrencen, der er jo en ny på bloggen på søndag :)

Stemningsbilleder fra Dubai – Souk Jumeirah

Vi har været i Souk Jumeirah Madinat ad flere omgange, både om dagen og om aftenen, der er så hyggeligt også selvom det ikke er en autentisk bygning fra gamle dage, men noget der er skabt for ikke så forfærdeligt mange år siden. Der er en god blanding af af små hyggelige butikker og boder med “alt godt til turisten”, et godt udvalg af restauranter hvor der på mange af dem kan ryges på vandpibe, isbarer, Starbucks mv. Der er noget dyrere at spise på restauranterne her, sikkert grundet beliggenheden og fordi de ved at mange af turisterne søger derhen – Souk Jumeirah er omkranset er store dyre hoteller og folk der bor der har selvfølgelig penge på lommen.

Men det er bestemt et hyggeligt sted at være og vi var der også ad flere omgange sidst vi var i Dubai. Bl.a. da vi spiste steak og jeg blev fotograferet med mørkere hår og en god gang spraytan, ha ha og da jeg tog stemningsbilleder.

Za’abeel Park

2ND Day t-shirt // Forever21 smykker // MarMar net (fra goodiebag) // Rayban solbriller

Begejstrede Fantastic Four, der nærmest løber i hver sin retning

Når vi nu har god tid i Dubai til at se en masse ting, valgte vi i går at tage forbi en af deres parker nærmere betegnet Za’abeel Park. Nok en knap så turistet ting for det var hovedsageligt de lokale der brugte eftermiddagen i parken med picnic osv. Så selvom der var pænt proppet på legepladsen så nød børnene i hvert fald tiden i den smukke park, ikke mindst fordi der kunne lejes gokarts at køre rundt i.

Jeg var bl.a. trukket i noget at mit nyindkøbte bling fra Forever21, der var farligt meget der fristede til farligt gode priser – halskæden her kostede mig 65 kr. og den er jo super til at peppe et simpelt outfit op. Kombinationen af gode priser og mit hang til bling (i hvert fald på denne tid af året) betyder også at der kom en del andre ting med mig hjem, da jeg igen var i butikken forleden – poster det løbende.