Jeg har forsømt dagens her på det seneste, jeg tager dem oftest om morgenen og det har der ikke lige været tid til. I dag da jeg kom hjem fra arbejde snuppede jeg dog lige et detaljebillede med yndlings blazer fra GIVe, t-shirt fra Zara og tørklæde fra Asos. Jeg havde et par af de nye guldringe på i dag og det gik faktisk ganske fint med at have dem siddende sådan. Må i øvrigt lige udbringe en jublen her over, at solen stadig skinner et par timer om eftermiddagen når jeg kommer hjem fra arbejde, glæder mig til det også bliver lunt nok så man kan sidde på altanen og nyde sol + kaffe!
Jeg var et smut inde i byen i dag, tørklæde blev det ikke til, for det var ikke kommet hjem. Tilgengæld blev det til kaffe og derefter Caesar salat på Café Zeze med manden, vi arbejder begge meget for tiden og derfor er det rart at prøve at koble lidt fra et øjeblik og hygge lidt!
N to Go i Fisketorvet, Copenhagen Mall
Fisketorvet er min nærmeste shoppemulighed og på en god dag med skønt vejr går jeg gerne derover da det ikke tager mere en 30 minutter. I en længere periode har centeret været under renovering og de er stadig i gang, der er kommet nye butikker til og i går åbnede et helt nyt koncept, som faktisk er en verdensnyhed. Det er N to Go, som giver muligheden for at få sin Nespresso kaffe to go evt. sammen med andre lækre sager.
Jeg var forbi med manden og vi fik Café Latte sammen med macarons fra den meget dygtige Michelin-konditor Nikolaos Strangas. Faktisk var det gratis, da Fisketorvet frem til 14. marts uddeler værdikuponer på Facebook, I kan se mere her. Ud over kaffe og macarons, kan man bl.a. også købe sandwich og milkshakes lavet på Hansens Is.
Kaffe loungen er placeret på Plan 1 lige foran Føtex, så man hurtigt kan nappe en kaffe i forbi farten. Der er meget pænt og stilrent lige i Nespressos ånd.
Maskinerne er speciallavede til konceptet, jeg synes forresten det er ret fantastisk at den aller første N to Go i verden åbner i København, men danskere er vist også et ret kaffeglad folkefærd, så det er ikke overraskende at det er sket. Desuden er jeg meget begejstrede for iværksættere, der kaster sig ud i nye koncepter og får realiserede deres idéer, i dette tilfælde Brian Sussemiehl som er manden bag.
Der var mange forskellige macarons, hvilket gjorde det svært at vælge – men løsningen er vel bare at smage sig igennem dem alle sammen med tiden? Gode var de i hvert fald og der er også andre kager på menukortet fra Strangas.
Der er lidt flere billeder på bloggens Facebook side, hvis I har lyst til at kigge forbi. God fredag derude, den kan næsten kun blive god med det vejr vi er beriget med :)
Lørdags snack
Jeg havde en god lang dag i går, med gaveshopping og efterfølgende tur til barselsgangen på Hvidovre for at kigge på fin nyfødt niece – forældrene var selvfølgelig trætte så jeg var der ikke alt for længe. Efterfølgende skulle jeg handle ind til aftens madeksperimenter, jeg skulle jo have besøg af min lillebror og der var nogle ting jeg gerne ville prøve at lave efter at have spist det i Dubai, så jeg lod lillebror være prøvekanin inden jeg forsøger at servere det for manden.
I Dubai fik vi ovenviste ting serveret nogle af de gange vi var ude for at spise, faktisk var det de gange jeg var aller mest sulten og derfor sidder mindet måske bedre fast om hvor godt det egentligt smagte. Så i går lavede jeg selv hummus (baseret på kikærter), baba ganoush (baseret på auberginer) og tabouleh. Brødet var bare købt til lejligheden for det orkede jeg ikke også at begynde at bage, men ellers var det meget vellykket synes jeg selv og det er lækkert at sidde og snacke med sådan noget når man er lidt småsulten i stedet for at spise kage el. lign. Desuden er det lækre vegetarretter hvis man er til sådan noget.
Det blev ellers sent i går, frygtelig sent jeg elsker at sidde ved computeren når der er stille omkring mig og det endte faktisk også med lidt onlineshopping igen, sådan kan det jo gå ;-)
I dag står den på fødselsdag, hvor jeg skal prøve ikke at forspise mig og så håber jeg ellers at jeg klarer mig igennem dagen uden min sædvanlige “morfar” der er blevet en del af hverdagen grundet sene sengetider.
- « Previous Page
- 1
- …
- 12
- 13
- 14