Gennem min barndom, mine teenageår og et godt stykke ind i voksenlivet har jeg været samler. Som barn var det bare sjovt og hyggeligt, at samle på glansbilleder, nøgleringe, servietter (ubrugte selvfølgelig) og alt muligt andet gejl og da jeg blev lidt for gammel til at samle på den slags ting blev det ikke smidt ud, det røg i kælderen i flyttekasser.
I mit unge voksenliv havde jeg altid et ønske om, at have en hel masse tøj. Så jeg ikke havde følelsen af hele tiden at gå rundt i det samme tøj og altså bare havde rigeligt at vælge imellem. Det ønske var før min bloggertid, men da jeg begyndte at blogge, blev der pustet lidt til “samler-ilden” og bl.a. voksede min samling af neglelakker, tørklæder og alle mulige skønhedsprodukter.
Det er lidt svært at sætte ord på hvorfor det skete, men det har ikke været for hele tiden at kunne vise nyt på bloggen, så havde jeg jo samlet endnu. Og nu ved jeg ikke om det har noget med alderen at gøre eller om jeg bare har fundet en eller anden ro i mig selv, men i meget lang tid har jeg ikke haft det der behov for at købe en ny neglelak, et nyt tørklæde osv. i tide og utide. Faktisk har jeg haft en endnu bedre følelse når jeg har givet noget væk eller smidt noget ud og samlingen langsomt er skrumpet ind. Det hele er vendt på hovedet og “jo mere, jo bedre” er blevet til “lidt, men godt”.
Et af mine problemer har også været det at skulle smide ting ud, lad os tage en ting som skønhedsprodukter. De kan jo godt blive for gamle, men jeg har ikke haft nemt ved at smide det ud. I min tid som blogger har jeg jo både fået ting til test, i goodiebags og købt ind fordi jeg var nysgerrig for at prøve. For nogle uger siden tog jeg den helt store tur og smed det ud der trængte, desuden er jeg så begyndt at købe fornuftig ind af ting jeg vældig gerne vil prøve af, dem er der en del af, så jeg må tage det lidt ad gangen.
Men det føles godt ikke at fylde i skabe og skuffer hele tiden, om jeg så fik det dobbelte i løn, så tror jeg stadig ikke at det ville ændre sig.
