Muligheden for at modtage skønhedsprodukter eller andre spændende ting hver måned via et abonnement er bestemt ingen nyhed, men jeg har bare aldrig været fristet til at prøve. Faktisk har jeg ikke engang sat mig ind i hvad jeg egentligt ville få for pengene.
Men da jeg i sidste uge bestilte et produkt fra Lookfantastic valgte jeg også at tilmelde mig deres box i 3 måneder. Well jeg havde så forinden kigget lidt rundt omkring på diverse blogs og læst mig frem til at man da fik noget for pengene. Og muligheden for lidt selvforkælelse og det at kunne prøve nogle forskellige produkter, gjorde at jeg kastede mig ud i det.
Denne box for februar indeholder 6 produkter, det ene produkt “High Impact Brows” er i fuld størrelse. Jeg er fint tilfreds med indholdet, selvom jeg dog ikke har prøvet nogle af tingene af endnu.
En brochure der beskriver de forskelligt produkter, samt ELLE UK for marts lå også i boxen.
Jeg er allerede spændt på at modtage boxen for marts….og lade mig overraske, jeg vidste jo allerede var der var i februar-boxen inden den nåede frem. Desuden er jeg blevet lidt nysgerrig for at prøve et par andre boxe og lige pt. overvejer jeg spanske Birchbox eller Guapabox (i Danmark er der i stedet Goodiebox, som jeg ville vælge hvis jeg boede der). Og så kunne jeg også godt tænke mig at prøve SourcedBox, der sender sunde snacks afsted – sådan noget er ikke helt så nemt tilgængeligt i mit område, så det kunne være lækkert at få noget med posten.
Modtager du produkter via nogle af disse abonnementer, eller har du prøvet? Er du i så fald begejstret eller er du blevet skuffet? Jeg lader mit abonnement køre i 3 måneder og så må jeg bedømme om jeg vil fortsætte derefter.