1. Min vægt er stagneret og jeg har nu vejet det samme i 2 uger. Jeg spiser ikke usundt, men måske for meget af det andet. Jeg vælger dog lige så meget at tro det er mine voksende muskler der spiller ind.
2. Jeg styrketræner stort set altid når jeg er i fitnesscenteret og skifter imellem træning af ben/baller, triceps, biceps, bryst og ryg. Skuldertræning springer jeg over, da jeg er bange for at blive for bredskuldret og maven træner jeg hver gang jeg er der.
3. Når jeg dyrker konditionstræning i mit fitnesscenter foregår det udelukkende på løbebåndet. Jeg ville gerne cykle men de har kun spinningcyklerne til rådighed og jeg vil altså hellere sidde på en cykel hvor jeg kan holde øje med tidsforbrug og forbrænding af kalorier ;)
4. Jeg er blevet bidt af at spise sundt, derfor er jeg også lykkelig over, at jeg netop har opdaget at der ligger en norskejet helsekostbutik i nabobyen.
5. Jeg elsker stadig chokolade og spiser gerne et par stykker jævnligt, af den mørke med høj kakaoprocent.
6. Jeg ved godt at de kloge siger man ikke skal bruge vægten men i stedet måle sine fremskridt på kroppen. Jeg bruger dog stadig vægten som indikator for hvordan det går. Men skal både have målt og fotograferet kroppen!
7. Jeg er en dør til at få drukket nok kildevand i løbet af dagen, tilgengæld drikker jeg gerne masser af danskvand.
8. Jeg synes det er på tide at shoppe lidt træningsgodter til mig selv, derfor er jeg på udkig efter et par Kettlebells og ekstra træningstøj.