Selvom det kun er en brøkdel af mit liv der består af blogging, så fylder det alligevel meget i min bevidsthed. Jeg har været meget stille her et stykke tid, men det har hverken været fordi jeg har overvejet at stoppe, manglet inspiration eller haft helt afsindigt travlt. Det har bare handlet om ugidelighed eller at jeg ikke rigtig kunne overskue at åbne computeren for at skrive et indlæg.
Mit hoved er altid fyldt op når jeg kommer hjem og jeg har den seneste tid ikke siddet ved computeren efter arbejde, som jeg gjorde før i tiden. Men blogging har fyldt meget i mit hoved og jeg har tænkt på indlæg hver eneste dag, så nu må det være på tide at jeg får sat mig ned og blogget. Kæresten får gæster i dag, det har vi ikke så tit da vi oftest ser folk ude, men jeg tror at jeg vil se mit snit til at sidde lidt ved computeren i mens, jeg har så meget jeg gerne vil fortælle om bl.a. fordi jeg har købt en del fine ting.