Klik på billederne for at komme videre til den pågældende vare
Jeg får altid klikket mig ind på Flannels udsalg når slutspurten er i gang og det for alvor frister. Det skete også i går, da et nyhedsbrev ledte mig videre og pludselig var der mange ting i den virtuelle indkøbskurv. På nogle af tingene er der jo overordenligt mange penge at spare fx. på 3.1 Phillip Lim cardiganen, den er vældig fin og sikke et scoop hvis den blev klikket hjem! Den hvide skjorte er en fin klassiker og den røde skjorte ville da være skøn til efteråret!
Eneste ulempe er fragten på £30, men hvis man køber flere ting hjem eller shopper sammen med en veninde og deler fragten, har man stadig sparet en del penge. Der er mange flere spændende udsalgsvarer på deres side, fra nogle af de rigtig gode mærker.
Jeg har ikke helt besluttet mig for om jeg skal kaste mig ud i det eller ej, jeg har allerede klikket to andre udsalgsvarer hjem der er på vej med posten. Dog er det ikke fordi jeg har brugt voldsomt mange penge, men lige pludseligt er der sikkert også en masse efterårsvarer jeg drømmer om.