Jeg ryddede op i nogle papirer forleden og i gemmerne fandt jeg et billede jeg har beholdt som et evigt minde om dengang jeg var på mit højdepunkt. Ment på den måde, at det var ca. et års tid inden min første graviditet og fødsel havde sat sine spor på kroppen. En krop som jeg havde dengang savner jeg nu ikke direkte, at være blevet mor 4 gange må nu godt sætte sine spor, men jeg har stadig nogle ekstra kilo jeg gerne vil af med og i det hele taget strammes lidt op. Jeg når ikke mit mål uden motion og træning, og derfor er jeg glad for at jeg i dag var til Power Plate prøvetime (tak til Marianne for anbefalingen!). Min kondition er virkelig dårlig og jeg måtte også stoppe på et tidspunkt og sætte mig 5 minutter, fordi det blev for meget for min krop, nu her bagefter kan jeg godt mærke at jeg har været i gang, især i benene og jeg er spændt på hvor øm kroppen er i morgen. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har været på en Power Plate, jeg føler det er vejen frem for mig.
Det lyse hår i kan se på billedet er faktisk den farve jeg har overvejet at ende med på et tidspunkt, det er også ved at være tid til at få farvet bunden og så skal der nok bare ekstra lyse striber i. Længden….tja jeg kan jo godt lide at have langt hår og det får nok lov til at gro, men når jeg sidder og kigger tilbage på mine billeder fra januar og februar hvor det mere eller mindre var nyklippet og kortere, savner jeg faktisk lidt den længde – det gav mit ansigt en anden kant. Tjek i øvrigt lige mavekæden, de var ret hotte omkring år 2000 og min var total bling-bling med similisten hele vejen rundt, surprice he he. Uanset hvor hotte de bliver igen, er det nok ikke lige en trend jeg vælger at hoppe med på, det er jeg vist blevet for gammel til.