Cardigan + halskæde: Zara // Bukser: Vero Moda // Sneakers: Hummel // Taske: Bershka // Armbånd: Blond Accessories
I går var jeg i humør til et mere casual outfit og derfor blev det hele dresset lidt ned med et par sneakers. Og nu hvor det varme vejr er aftaget igen, ser jeg mit snit til at få brugt nogle af de lidt varmere bluser, denne her cardigan er en favorit alene grundet farven – det er en af de få blå ting i garderoben og derfor værdsætter jeg den højt. Og for det hele ikke skulle være alt for afslappet, tilsatte jeg nogle fine sølvfarvede smykker, som tasken med sølvnitter matchede godt.
På det øverste billede ser min udgroning ret tydelig ud, well den er sådan set også eksisterende, mit hår vokser godt for tiden og forhåbentligt kan jeg snart farve bund og få flere lyse striber i. Jeg er glad for at jeg valgte at få farvet håret lyst og det skal helt sikkert have en ekstra omgang, så det bliver helt som jeg vil have det.