Jeg vil lige gøre opmærksom på at billetsalget til Designer Forum er startet i dag. VIP billetterne der gælder til fredag d. 27. april hvor der er åbent fra 17.00 – 20.00 koster 235 kr. Og billetter til lørdag og søndag hvor der er åbent fra kl. 10 – 17 lørdag og 10-16 søndag koster 80 kr. I år er der også brunch om søndagen hvor det koster 180 kr i alt for indgang og brunch.
Jeg har været derinde både i efteråret og foråret sidste år for at tage billeder, som I også kan se her, her og her. Jeg husker tydeligt hvor meget run der var på så snart dørene åbenede kl. 17.00 fredag, og mængden myldrede hurtigt rundt til de forskellige stande, nogle er i hvert fald helt klar over hvad de skal gå efter! Jeg håber at kunne deltage igen i år og så vil jeg gerne kigge nærmere hos dem jeg har listet herover, der er selvfølgelig mange flere udstillere – dem kan I også se her. I efteråret købte jeg to par ballerinaer fra Stylesnob og jeg skal helt sikkert også se på hvad de har med af fodtøj denne gang!
Er der nogle af jer der planlægger at tage derind?