Det kan vist ikke komme som nogen overraskelse at jeg godt kan lide print og tie dye er faktisk også et hit hos mig hvis looket er råt eller dystert. Noget tie dye kan nærmest se lidt spøgelsesagtigt ud og jeg har altid fundet den åndelige verden interessant, derfor er jeg også ret vild med denne nederdel og det lidt spooky look. Eller det synes jeg i hvert fald det er, man kan jo tolke det forskelligt.
Nederdelen er fra S’nob de Noblesse’s SS12 kollektion og helt sikkert mere den stil jeg vil gå efter når jeg skifter fra vintertøj til forårstøj, da jeg vil nok starte ud i sort og hvidt. Jeg plejer ikke at være god til de helt lange nederdele, men vil nu prøve at give den en chance og få den prøvet, og så nok style den lidt som på modellen, lag på lag af bluser synes jeg i hvert fald er en god idé. Nederdelen er i modal og koster 399,-