Jeg hentede min Gestuz cardigan på posthuset i går og hoppede i den i dag og det er altså ikke pakken der har været længe undervejs, men bare mig der lige havde misset beskeden om at pakken kunne hentes. Ligesom det var gældende for halskæden, så er jeg også super glad for mit køb af cardiganen – det er en rigtig lækker sag og jeg elsker den måde det strikkede mønster er mixet på. Jeg var lidt bange for at lommerne ville sidde dumt, men det giver bare endnu en cool effekt. Jeg har forresten ikke morgenhår på det øverste billede til højre, men har bare fået rodet godt og grundigt rundt i håret ;-)
Lige nu er jeg typisk fredagstræt oven på en arbejdsuge der bare har været noget møg med alt for mange opgaver, jeg er glad for næste uge kun består af tre arbejdsdage, da jeg har valgt at holde fri torsdag + fredag. Weekenden kommer ikke til at stå på 100% afslapning, imorgen skal jeg nemlig til et foredrag i nogle timer om sensitive børn. Min yngste søn hører nemlig ind under den kategori, ofte er arveligt og jeg tror faktisk han har det fra mig – derfor er jeg også ret spændt på om jeg kan genkende mig selv i nogle af de ting de beskriver!
Har I udsigt til noget spændende i weekenden, eller skal der slappes af?