Min gør ikke, faktisk føler jeg, at det er noget nær umuligt som mor til 4, samt det at jeg har en kæreste med mange jern i ilden. Han værdsætter min hjælp til det han ikke har tid til eller det jeg måske kan klare bedre end ham.
Jeg plejer ikke at have en fysisk to-do liste, prøver bare at huske det hele, men det er som om der ikke er plads til alle opgaverne oppe i hovedet, så når jeg kommer i tanke om én ting, har jeg sikkert glemt noget andet. For mig er alle de ting jeg skal nå “to-do”-opgaver, store som små. Om det er strømpebukser jeg skal huske at købe fordi der er hul på de gamle, en mail der skal sendes, tøjposer i bilen der skal i genbrugscontaineren – you name it. Og måske er det nok også derfor at jeg altid har noget at tage mig til. Jeg kan bestemt ikke sige at jeg keder mig, men jeg kan godt kalde mig selv doven nogle gange, hvis jeg hellere vil ligge på sengen og surfe på mobilen en halv times tid.
Det kan godt stresse mig hvis der opstår hastesituationer, der gør at der er en masse andet jeg ikke når. Og de dage hvor jeg føler at jeg kan strege en masse på listen oppe i hovedet, så er jeg lettet og lykkeligere! Nu har jeg tænkt mig at begynde at skrive ting ned på små to-do lister, så jeg forhåbentligt husker bedre og når flere ting. Fra dag til dag kan jeg lave en ny liste med ting jeg føler jeg kan overkomme dagen efter og det håber jeg kan hjælpe mig på længere sigt med at undgå for meget stress.
Jeg har printet PDF-filen herunder og klippet den ud, så jeg har de små sedler jeg kan udfylde og tage med mig rundt. Har du en kalender eller to-do liste du bruger for at huske dine ting, eller plejer du at gøre ligesom jeg og har “listen” i hovedet?