Tag-arkiv: øreringe

Dyrberg/Kern smykker

Dyrberg/Kern var engang voldsomt hypede og nærmest kun kendt for deres armbånd med de store sten, men de er meget mere og jeg kunne godt forestille mig nogle af deres smykker i nær fremtid kommer til at optage noget plads i smykkesamlingen. Der var i hvert fald mange af deres smykker der fangede min interesse til pressedagene og jeg måtte da også prøve lidt bl.a. Daniela ringen som måske synes stor, men den er ikke større end den ring jeg normalt har på fingeren, så den kunne sagtens sidde der som en erstatning. Vil man hellere have noget andet end ringen, eller bare gå all-in på sæt så var der bl.a. også øreringe og halskæde og et armbånd jeg har fundet her.

Ringen koster 649,- og er allerede i handlen, den fås bl.a. her. Der ligger rent faktisk en Dyrberg/Kern forretning i den by jeg befinder mig i, i øjeblikket og den har ligget der nogle år, så forhåbentligt kører det godt for dem – jeg kunne selvfølgelig også smutte ned og bidrage til deres omsætning ;)

Stroke of Brilliance

Sidste år på denne tid sad jeg i en bil på vej mod Berlin, i år foregår nytårsaften hjemme i vante omgivelser og det er nu helt fint med mig. Af den årsag behøver jeg ikke spekulere alt for meget i outfit, tøjet behøver ikke at være varmt for jeg skal alligevel ikke udendørs og sko og taske er for så vidt også ligegyldigt, jeg havde dog valgt min Malene Birger clutch som kan anes herover hvis vi skulle ud. Øreringene er der dog tænkt på, det blive disse fine af slagsen fra Forever21 og så er jeg endt med blå lak (selvom jeg havde røde negle + læber i tankerne).

Lige siden jeg opdagede at Essie havde lavet en blå pendant til deres skønne lyserøde glitterlak A Cut Above, vidste jeg bare at den skulle ejes på et tidspunkt. Den har dog ikke været til at opstøve i danske eller for den sags skyld engelske webshops, så jeg bøjede mig og bestilte den på ebay og gik faktisk ud fra jeg ville modtage den engang i januar. Men det var slet ikke tilfældet, den kom med posten allerede i torsdags, så på trods af julen er det virkeligt gået stærkt med forsendelsen! Jeg har brugt Lóreals Saphir Treasure under (som kan ses alene her) og den fungerer ret godt som bund synes jeg, det ser næsten ud som om det er én og samme lak jeg har på.

Hvis I selv er fristet af Essie lakken kan jeg bestemt anbefale sælgeren lakken kostede mig godt og vel 66 kr. inkl. levering.

Sidst men ikke mindst vil jeg lige benytte lejligheden til at ønske jer et godt nytår og tak for 2012 på bloggen, jeg synes bestemt det har været et godt blog-år og jeg ser meget frem til 2013! Jeg ved ikke om jeg tjekker ind igen senere eller i morgen, men jeg gætter på der er mange af jer der nok heller ikke har tid til at sidde online senere fordi der er fuld gang i forberedelserne – ellers kan det jo være at vi “ses” på Instagram :)

Nye ebay øreringe

Det er efterhånden længe siden at jeg har købt smykker på ebay, men nu er der endeligt kommet noget hjem til samlingen. I har muligvis set dem før i blogland, jeg så dem selv hos smukke Natulia og måtte med det samme klikke et par hjem. De kostede mig godt og vel 25 kr. med fri fragt og de var ca. 14 dage undervejs, et fund til prisen må man sige.

Jeg går faktisk også og afventer en halskæde jeg nok skal vise så snart den er modtaget og jeg kunne sagtens finde på at klikke mange flere ting hjem. Dog afventer jeg lige og ser hvad der er i Dubai, denne gang skal jeg nemlig forbi Dragon Mart som er et kæmpe shoppingcenter med produkter fra Kina og der må jo næsten være noget af det man også kan finde på ebay ;)

EDIT: Øreringene fås stadig hos sælgeren lige her.

Karma De Luxe smykker

Jeg har i noget tid haft et øje på det danske smykkemærke Karma De Luxe og grunden til at jeg allerførst bed mærke i det, var at de bruger Hamsa eller Fatimas hånd symbolet, som det også kaldes, i deres smykkekollektion. Jeg havde engang et armbånd købt i Berlin med samme symbol, men det gik desværre i stykker, derfor kunne jeg godt tænke mig et nyt. Lige præcis symbolikken i det kan jeg godt lide, da Fatimas hånd både skal beskytte mod det onde og “Hamsa” betyder fem og der lige præcis er 5 meget betydningsfylde personer omkring mig hver dag.

Det blev en lidt længere forklaring på den fine smykkekollektion, der ud over øreringe og halskæder også indeholder armbånd og earcuffs, desuden er priserne ganske fornuftige, de viste øreringe ligger på mellem 199,- til 399,- og halskæderne fra 159,- til 299,- og fås i webshoppen her. Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvordan jeg helst vil bære Hamsa symbolet da det både findes som halskæde, armbånd og øreringe, så det vil jeg spekulere lidt over, i takt med jeg forlænger min juleønskeliste.

Baguera AW12 – Clutches og smykker

Jeg har været så smart at glemme det rigtig SD-kort derhjemme som indeholder billeder fra dagen i går, så det bliver det ikke til i første omgang. Til gengæld har jeg noget andet lækkert at vise jer og nogle kan måske genkende de to clutches. Tilbage i marts måned skrev jeg nemlig om nogle farverige clutches fra det portugisiske mærke Baguera og så var der lige en ret flot spejl clutch jeg var lidt hooked på. Nu har de lanceret nye produkter og farver ifm. deres AW12 kollektion, en sort som jo går til alt og faktisk tiltaler mig ret meget, så er der den sort/hvide udgave, samt en flerfarvet udgave, der kan ses på deres hjemmeside. Der er også kommet nye smykker i form af øreringe og ringe, her er det dog spejløreringene til €50 jeg ikke har afbilledet her jeg er mest vild med, nøj de er fine!

De nye clutches er steget lidt i pris i forhold til sidst, nu koster de nemlig €110, øreringene koster som skrevet før €50 og ringene koster €20. Sort clutch + spejløreringe er i hvert fald på min ønskeliste nu! Noget der frister jer?