Jeg havde lyst til at hoppe i kjole i dag, jeg har desværre ikke fået købt nogle nye siden jeg sidst fablede om, at jeg burde købe en del flere og så gå i kjole oftere. Men der er bare ikke lige nogle, der har vækket min interesse så meget at jeg har klikket dem hjem, eller også har jeg bare ikke opdaget de rette. Så er det godt at jeg har nogle i klædeskabet jeg glædeligt hopper i, fx. denne fra Designers Remix og for at holde den “rå” stil, valgte jeg at tage trøjen på fra 5Preview og støvler fra Asos, havde jeg valgt stilletter var det blevet alt for fint. Sådan her følte jeg mig rigtig godt tilpas, også selvom kjolen er ret kort, det bemærkes dog ikke så meget med nylonstrømper under.
Min bund kunne i øvrigt godt trænge til at blive farvet, det er som om mit hår pludseligt gror som ukrudt, jeg kan i hvert fald tydeligt se at det er vokset mindst 1 cm om måneden. Grunden til at det endnu ikke er blevet farvet er fordi jeg stadigvæk ikke har besluttet mig for om det skal forsætte med at være lyst eller farves mørkt og så regner jeg med først at få det ordnet når vi forhåbentligt tager til Spanien i slutningen af måneden.