Der har været run på i løbet af ugen og ikke meget fri over weekenden og så er det lige netop at jeg værdsætter at bo tæt på vandet. Det giver mig ro i sindet – enten at kigge på det eller høre det, måske fordi det er mit “rette element” mit stjernetegn er jo krebs. En tur ved stranden i efteråret hvor bølgerne slår lidt kraftigere mod land eller for den sags skyld en tur i skoven når farverne skifter er også bare noget af det bedste jeg ved. Jeg håber at vejret næste weekend viser sig fra sin bedste efterårsagtige side, så vil jeg helt klart i Dyrehaven!
Et tydeligt tegn på at jeg har lidt for meget at se til er når min neglelak ser forfærdelig ud, i dag gik den den dog ikke længere og jeg lagde Essies All Tied Up på neglene. Den er fra deres sommerkollektion, men jeg synes farven er passer endnu bedre til efteråret – den er sådan gammelrosa med svagt guldshimmer i.
Jeg turde ikke undlade strømperne i dag i ballerinaerne, er bange for kolde fødder resulterer i en forkølelse alene det at vejret skifter gør jo nok at man er lidt mere udsat.
Resten af søndagen sker der nok ikke så meget, er MEGA kagesulten og har lyst til at bage, men den megen aktivitet i løbet af ugen har nok givet minus på vægtkontoen og det skulle jeg nødig spolere nu. Det bliver dog alligevel nok til et voldsomt kaffeindtag mens jeg bruger et par timer på bloggen, en slem tidsrøver, men jeg holder alligevel så utroligt meget af det!