Jeg er vild med sommeren som årstid, sol og glade dage er da dejligt, men min sommergarderobe er slet ikke fyldestgørende nok til en lang og varm sommer, hvor lange bukser og bluser er udelukket 24/7. Nu glæder jeg mig faktisk til at pakke det væk for at hive alle efterårsfavoritterne frem fra gemmerne og så må jeg koncentrere mig om at få en ordentligt sommergarderobe næste år. Jeg burde nok ikke købe så mange AW varer, men jeg bliver altid så frygteligt fristet fordi efteråret ligesom en “min” årstid når det gælder tøj.
Ja ja store problemer på sådan en fredag, men det er dejligt at bloggen kan være ens lille boble, hvor man udelukker de nok så forfærdelige ting der sker rundt omkring i verden, det kan så rumstere i ens hoved resten af dagen.
Men det er weekend og det er dejligt, håber I får en skøn en af slagsen. Herfra skal der desuden lyde et STORT tillykke til søde Katja, som skal være nogens mor næste år. Jeg har aldrig mødt hende i virkeligheden, men føler alligevel at jeg kender hende godt, så jeg blev virkelig glad på hendes vegne da jeg læste nyheden i går. <3