Jeg synes ikke at det er særligt spændende at flyve langt, men denne gang havde jeg heldigvis spændende underholdning.
Min nye “ting” er at købe e-bøger til iPad’en. Det er bare nemmere og mere praktisk for mig og nogle gange også billigere. I forrige uge udkom Anne Bech og Christiane Shaumburg-Müllers nye bog Dit sunde liv. Jeg valgte fluks at købe den til download, for så havde jeg læsestof til flyveturen og samtidigt kunne jeg få den der hjælpende hånd, som det ofte kan give mig at læse bøger (eller blogindlæg) om sundhed, kost og motion.
Jeg nåede igennem stort set hele bogen under flyveturen til DK, men træningsøvelserne og opskrifterne der deles i bogen kunne jeg af gode grunde ikke afprøve med det samme. Men jeg føler mig inspireret, er blevet klogere på nogle på nogle områder og så ved jeg at der er en ting eller fire jeg lige skal have købt ind. Desuden glæder jeg mig til at få prøvet nogle af opskrifterne og komme i gang med nogle af øvelserne.
Snart vil jeg undersøge markedet yderligere for e-bøger, for jeg kunne godt bruge noget spændende læsning, til når jeg skal dase ved poolen på et tidspunkt.