Tag-arkiv: army

New in: Zara Man blå army skjorte + fjollede fraklip ;)

Efter Emilys blogindlæg med en fin sweatshirt fra Zaras herreafdeling tænkte jeg at det nok var en god idé, at jeg tjekkede udvalget næste gang jeg var i butikken. Så det blev gjort i fredags, jeg fandt ingen spændende sweatshirts men derimod en denim army skjorte, jeg simpelthen var nødt til at få med mig. Jeg valgte en M som egentligt passer fint, da det er en slim fit model, dog har den mega lange ærmer jeg er nødt til at smøge op. Der er i øvrigt ingen fare for at mit nye eventyr blandt herretøjet resulterer i jeg invaderer mandens klædeskab og stjæler hans tøj eller omvendt, vi har ikke helt samme stil på det område!

Skjorten er desuden min første denim overdel i mange mange år, men jeg kan godt huske at jeg både har haft skjorter og jakker i sin tid, så helt uvant er det nu ikke. Som I kan se på billederne havde jeg en del bøvl med vinden og til sidst resulterede det i mere fjolleri end seriøsitet omkring at få taget nogle tilforladelige billeder, der kunne vise skjorten fra sin bedste side ;)

May you all….

Jeg vil starte ud med at ønske jer en rigtig god weekend, min egen kunne til dels være foregået i Hamborg for vi havde snakket lidt om at tage derned. Men bilen er på værksted og vejret i Hamborg er nok ikke meget bedre end det danske, så det er nok meget godt vi udskyder det. Hvad sker der i øvrigt lige for at de nu lover snestorm mandag?! Jeg ved godt sne ikke er så usædvanligt i marts, men i flere omgange har de virket som om foråret var på vej og så vender det hele 180 grader – nu håber jeg bare vejret når at ændre sig inden påske!

Billedet er fra i går hvilket I måske kan gætte hvis I følger med på Instagram (@guapizimo). Den pæne nemme løsning var sort skjorte (strygefri, meget vigtig detalje!), røde negle og army tørklæde jeg købte sidst jeg var i Spanien. Er normalt ikke til army, da jeg ikke synes det klæder mig, men tørklædet her kunne jeg alligevel ikke lade være. Men sådan er der så meget, man har et standpunkt, til man tager et nyt ;)