Måske en smule tacky slogan jeg hev op af posen og genbrugte, men jeg ved der er en der vil finde mit nye påhæng ganske tysker-agtigt – jeg finder dog dens ankomst ganske belejlig. Jeg har blogget om bæltetasker et par gange her og her, alligevel har jeg aldrig taget skridtet og investeret i en da jeg ved den ikke vil hænge på mig 24/7. Men så var det meget heldigt, at den lå i en goodiebag for nogle uger siden, jeg har nemlig brug for den om en måneds tid.
Om godt og vel en måned vil jeg nemlig befinde mig i Nordjylland med en lidt større del af familien og der vil være masser af aktiviteter, gåture ved Vesterhavet, bondegårdsbesøg med klapning og fodring af dyr osv. osv. og så vil det jo være ganske fornuftigt, at jeg har mulighed for at have begge hænder fri til at holde styr på børneflok, kamera mv. Så må vi se om vi bliver så gode venner at jeg slæber den med ud i det danske sommerland efterfølgende.
Modellen hedder i øvrigt X-Belly, er fra Beck Söndergaard og koster 599,- den fås bl.a. her.