Tag-arkiv: Bamboo

Nyt legetøj – Wacom tegneplade

Jeg er vist kommet ind i en fase hvor jeg realiserer nogle af de små drømme jeg har haft i flere år. Først købte jeg en symaskine som jeg skal udfordre mine kreative evner på og nu har jeg netop fået mig en tegneplade, som jeg har drømt om on and off. Sidst jeg ærgrede mig over jeg ikke ejede en var da manden formåede at spilde the (heldigvis lidt, men alligevel for meget) lige ned i Mac’ens touchpad, derefter virkede det ikke optimalt i et godt stykke tid.

Nu skal jeg så lige vænne mig til at bruge tegnepladen, da bevægelserne og følsomheden virker lidt anderledes end touchpad. Og så skal jeg sætte mig ind i alle funktionerne og mulighederne, jeg tror den bliver et sjovt og udfordrende stykke legetøj, hvis jeg ellers kan tillade mig at kalde den det. Jeg håber også at min ældste søn til at begynde med, kan få glæde af dem når han får lært hvad den kan. Jeg kommer nok til at fortælle lidt mere om den når jeg er blevet fortrolig med den, lige pt. er det svært at oplyse så meget, men er I nysgerrige kan I se mere her.

Gestuz Bamboo

Påklædningen her er typisk for en arbejdsdag, tasken har jeg altid med mig da den indeholder min computer og den er eder…. slidstærk. Da jeg købte den fra Bon’a Parte i sin havde jeg aldrig troet at jeg ville få glæde af den så længe fordi jeg simpelthen ville få den slidt op, men det er heldigvis ikke tilfældet. Som I nok kan se er den falmet lidt lidt i farven og selvom det på sin vis har sin charme, så overvejer jeg at prøve at farve den.

Dagens sko var ikke lige “made for walking” jeg kan godt mærke at jeg har gået i flade sko længe, mine lægmuskler er slet ikke i træning til de høje sko! Men jeg er nødt til at vænne mig til dem, for jeg har mange støvler med hæl jeg er glad for og som jeg plejer at gå rundt i.

Og det indlægget egentligt skulle handle om, som overskriften også hentyder til, er min bluse fra Gestuz med det smukke Bamboo print, jeg købte for lidt tid siden. Jeg undrede mig jo over at have set det samme print hos Margit Brandt i indlægget forleden og hvis I ikke allerede har bemærket det i kommentarfeltet der så lagde Sanne Sehested, CEO hos Gestuz følgende kommentar:

Ja jeg er mildest talt meget forunderet over hvordan vores grafikers print kan havne på Margit Brandt?! Printet er udviklet af Gestuz’s grafiker Per Jeppesen!! Vi laver altid vores eget print, netop for at skabe noget som er unikt og ikke er set før.
MB arbejder åbenbart ikke ud fra samme pricipper?!

Jeg er glad for at Gestuz kom på banen i sagen, for jeg holder meget af mærket og er glad for, at de som forventet selv står for udvikling af printet. Hvordan printet så er endt med at gå igen i Margit Brandts AW12 kollektion er mig stadig en gåde.