Tag-arkiv: Beck Söndergaard

To ting der blev uventede favoritter i 2013

Det hænder at der kommer ting indenfor døren, som jeg tvivler på nogensinde vil blive taget ordentligt i brug og jeg frygter at de i stedet bare vil ende som “døgnfluer” i skuffen. I 2013 var der særligt to ting, som jeg alligevel endte med at bruge mere end forventet.

vichy_solf.Den første ting er min solfoundation fra Vichy, den har rent faktisk betydet at jeg for første gang nogensinde slap for en solskoldet næse i løbet af sommeren. Den har været en fast del af min make-up rutine og de dage hvor jeg ikke tog solcreme på fungerede den som beskyttelse i stedet.

Jeg skal helt sikkert have en ny i løbet af foråret, nu hvor jeg er klar over hvor godt den har passet på min hud.

baeltetaskeDen anden ting er min bæltetaske, jeg troede faktisk at jeg kun ville få brugt den et par gange og måske fandt den for kikset at gå rundt med. Men det kommer jo helt an på hvordan man bruger den og i perioder har det været den eneste taske der fungerede.

Den har været perfekt når jeg har været steder med mange mennesker og gerne ville være sikker på at have min værdier helt tæt på mig og den har været god når jeg har været på shopping og gerne ville have hænderne fri. Hvis jeg fortsætter med at bruge den på samme måde her i det nye år ender jeg nok med at få slidt den op, så jeg overvejer allerede hvilken model der skal erstatte den.

Going to Alicante – Dagens#32

I går eftermiddags tog vi en tur til Alicante, skyerne hang faretruende over os og buldrede lidt, så jeg turde ikke andet end at tage en jakke på. Jeg må have ret dårligt vejrkarma, for det er aldrig helt super når jeg er her og mens jeg var i Jylland havde de næsten 30 grader hernede, great – ender nok med at vende hjem og være mere bleg end jer derhjemme, ha ha.

Jeg havde en af mine nye 2ND Day t-shirts på, er virkelig glad for den, den giver lidt spræl på den fede måde. De fleste andre ting har i set før, dog er halskæde ny, den er fra Karma de Luxe og jeg fik den med i en goodiebag for en måneds tid siden. Armbåndet er en gave fra Troldekugler, en fin og enkel armring med kuglen Snefnug Obsidian som står for renhed og så står der desuden “Den giver dig jordforbindelse, bringer dig tilbage til nuet og hjælper dig med at give slip på vrede og sorg. Den baner vejen for, at du kan se nye muligheder i dit liv.” – well lad hos håbe på det, det lyder godt! ;)

I dag skal jeg nå lidt arbejde inden jeg kan holde weekend og går alt efter planen kører vi i modsat retning i morgen mod Valencia og er kulturelle Starbucks kaffedrikkende turister.

New t-shirt with a hint of yellow – Dagens #31

Blazer + t-shirt + sko: Zara // Jeans: Gina Tricot // Taske: Beck Söndergaard //Solbriller: Ray Ban

I går blev det til endnu en dag i bare fødder og så med ny t-shirt fra Zara jeg købte sidst jeg var hernede, i perioder var det faktisk for varmt med jakken, men jeg tog ingen chancer. Vi var ude og handle ind og købe gaver til den yngste som fylder 5 år i dag, hun vågnede heldigvis frisk og veloplagt her til morgen efter at have været noget medtaget af den mavevirus der ramte hende natten til lørdag.

Og så nåede jeg også lige i Zara i går, jeg går faktisk ikke uden om butikken hernede hvis den er i nærheden og jeg lige har 5 15 minutter. Jeg fandt også nogle rigtig fine sorte sandaler jeg måtte have med hjem, havde egentligt tænkt at jeg kun skulle have nye sandaler med farver, men i denne omgang må det blive lakken på tåneglene der bliver det farverige indslag.

X-belly, practish, gut….

Måske en smule tacky slogan jeg hev op af posen og genbrugte, men jeg ved der er en der vil finde mit nye påhæng ganske tysker-agtigt – jeg finder dog dens ankomst ganske belejlig. Jeg har blogget om bæltetasker et par gange her og her, alligevel har jeg aldrig taget skridtet og investeret i en da jeg ved den ikke vil hænge på mig 24/7. Men så var det meget heldigt, at den lå i en goodiebag for nogle uger siden, jeg har nemlig brug for den om en måneds tid.

Om godt og vel en måned vil jeg nemlig befinde mig i Nordjylland med en lidt større del af familien og der vil være masser af aktiviteter, gåture ved Vesterhavet, bondegårdsbesøg med klapning og fodring af dyr osv. osv.  og så vil det jo være ganske fornuftigt, at jeg har mulighed for at have begge hænder fri til at holde styr på børneflok, kamera mv. Så må vi se om vi bliver så gode venner at jeg slæber den med ud i det danske sommerland efterfølgende.

Modellen hedder i øvrigt X-Belly, er fra Beck Söndergaard og koster 599,- den fås bl.a. her.

It’s still cool to be kind!

Alle ovenviste ting måtte meget gerne indfinde sig i mit klædeskab, nogle af tingene har I allerede set før. Sammen udgør de et meget afslappet outfit, men derudover kan tingene mikses på kryds og tværs sammen med min eksisterende garderobe.

Jeg kan rigtig godt lide t-shirts med et godt buskab, som denne fra Tusnelda Bloch “It’s still cool to be kind” får mig til at tænke på ordene “vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig” og det prøver jeg ofte at leve efter ved bl.a. at være venlig og betænksom. Bæltetasken fra Beck Søndergaard har været på bloggen før og jeg har ikke kunne glemme den, jeg føler mig sikker på at jeg ville kunne bruge den på mange måder uden den ender som “ekstra mave” fortil. Lidt blandede armbånd, som jeg gerne pepper ethvert outfit op med, det med stjernen er fra Mono & Me, de to andre fra TokyoJane. Bukserne har været på bloggen i shorts-version, de er fra Munthe plus Simonsen og jeg stod og beundrede dem sidst jeg var i butikken, så fine med bånd langs siden der bl.a indeholder blonder. Skoene, de pæne pæne sko fra Ca’shott, dem skal jeg altså eje og de er det første fra collagen her jeg er nødt til at klikke hjem!