Da Billigvoks forleden annoncerede at det var ved at være sidste chance for at købe billige Essie lakker (til 48 kr. stk.), skyndte jeg mig at klikke ind og vælge de farver jeg flere gange har overvejet at købe. Faktisk har nr. 4 Mint Candy Apple været med GLS en gang tidligere fra en anden shop, men den fik en noget hårdhændet behandling under forsendelsen, så den gik i stykker og jeg kunne ikke få en ny da den var udsolgt.
De 6 farver jeg har købt er:
- Cocktail Bling
- A Cut Above
- Scarlet O’Hara
- Mint Candy Apple
- Bobbing For Baubles
- Go Overboard
De mørke farver vil jeg nok være mest tilbøjelig til at bruge efterår/vinter, A Cut Above kommer dog på snart, jeg har virkeligt glædet mig til at prøve den, også selvom jeg hader at tage glimmerlak af igen. Hvis I gerne vil have fingrene i de billige lakker og ikke allerede har købt, så kan I stadig nå det lige her.