Tag-arkiv: Blazer

Dagens i Zara…

Bogstaveligt talt, for hele 3 ting i dette outfit er fra Zara og det bekræfter mig i at jeg altid lige kan finde noget derinde jeg kan bruge. Blazeren er selvfølgelig den jeg viste i går, det er et køb jeg ved jeg vil værdsætte meget fremover! Blusen købte jeg vist nok i Spanien, den er sølv/mørkeblå stribet, sidstnævnte kan nok være lidt svært at se. Støvlerne er mit billige køb til 99 kr. den pågældende dag resulterede de desværre i jeg fik overbelastet mit knæ, ikke fordi de er så meget højere end alle mulige andre sko jeg har. Men høje sko, tunge sager i hver hånd og på vej ned af en trappe gjorde lige udslaget og i går tøffede jeg så pænt rundt i ballerinaer. Det var forresten på vej hjem fra kontoret det skete, nogle gange slæber jeg computer og en masse papirer, burde altså få mig sådan en taske på hjul!

Nu må jeg hellere komme i sving så jeg kan få noget ud af dagen, er dog ikke helt tilfreds med at det blæser så meget som det gør, havde satset på hyggelig rolig gåtur i det fri, men nu må vi se.

Rigtig god dag til jer derude! :)

New In: Zara Blazer

At komme for tidligt til en aftale, lige i nærheden af Zara kan godt gå hen og blive “dyrt”, det var i hvert fald ikke planen at jeg skulle shoppe. Men jeg kunne jo lige fordrive tiden med at kigge på udsalgsrester og da denne marineblå blazer med fint stjernefoer hang i lige netop min størrelse til god pris (199 kr), købte jeg den.

Jeg har tidligere drømt om en af deres blazere med stjernefoer, den var dog sort den jeg kiggede på i sin tid, men da jeg ingen blå blazere har, er denne faktisk helt perfekt. Jeg havde den på igår og poster billederne i morgen, nu vil jeg få mig lidt mad inden den står på tv (og bloglæsning) resten af aftenen.

Dagens 10*01*12

Blazer: GIVe // Bluse: Zara // Nederdel: Asos // Tørklæde: Louis Vuitton // Stilletter: Oasis // Solbriller: H&M

Jeg var i godt humør her til morgen, solen er min bedste ven lige for tiden og så går det nu også langt bedre end forventet, med at være græsenke. Jeg snakker i telefon med manden dagligt og han nyder at være der hvor han er, derfor kan jeg heller undgå at blive glad på hans vegne. Jeg kan godt afsløre at han er i Dubai og derfor er det heller ikke så underligt at han nyder det, alene vejret er dejligt nu!

Jeg dyrkede “sekretær look” i dag med kort nederdel (lidt for kort for den ville gerne kravle op), blazer og stilletter. LV tørklædet havde jeg kun på udendørs, er simpelthen så glad for det og det udkonkurrerer konstant mine andre tørklæder når jeg vælger hvad der skal om halsen ;-)

Jeg ser allerede frem til dagen i morgen, den bliver nemlig ikke så lang da jeg skal til revisor og afleverer papirer og så tager jeg en halv fridag derefter.