Tag-arkiv: blomsterprint

Mine to Inwear SS14 favoritter

Inwear_SS14Mine to favoritter fra Inwear der var at finde på stativerne under pressedagene tilbage i november er ganske forskellige, men det var de to ting der straks sprang mig i øjnene. Skjorten var i en fin babyblå nuance og det er altså helt bevist at jeg skriver var, for nu hvor den er dukket op i deres webshop, ser den ud til at være endt med at blive turkis, selvom farven står som værende Light Bluish. Well det siger lidt om at den nok helst skal opleves i en butik, hvis man vil være 100% sikker på farven, men snittet er pænt og den kan både styles råt og elegant.

Den blomstrede jakke er også ret skøn, men jeg ville nok ikke turde anden end at style den med sort alene, da der sker en del med print og farve på stoffet. Den er let og løs i det og jeg er ret sikker på at den er behagelig at have på. Er man mere til sort/hvid blomsterprint og noget der minder lidt mere om en bomberjakke i et “fast” snit, så er det Fakahina jakken man skal gå efter.

Cabelle er i 100% polyester og koster 599 kr. Cuma Printed Jacket er også i 100% polyester og koster 1.299 kr. Sidst men ikke mindst er der Fakahina Floral Down Jacket, som også er i 100% polyester til 1.099 kr.

 

SS14: Blomstret print fra Samsøe & Samsøe

Samsoe_Samsoe_Print_2Det begynder at røre på sig med de nye SS14 kollektioner og flere af de forskellige brands poster sneak peeks på Instagram. Hvis jeg skal kunne følge med er det vist på tide, jeg lægger flere af billeder online af de ting jeg kiggede på sidste år til pressedagene. Dengang var jeg faktisk ret fokuseret på de forskellige print der kommer og måske er det også det jeg har mest lyst til når følelsen af sommer rammer mig, men lige pt. har jeg faktisk mest lyst til den helt enkle ofte sort/hvide stil – måske er det bare en “vinterting”!

Samsoe_Samsoe_Print_1Blomsterprintet fra Samsøe & Samsøe emmer af sol og sommer, jeg har aldrig gjort den store brug af blomstret print, kan faktisk ikke mindes at der nogensinde har været noget i klædeskabet. Men jeg finder alligevel printet interessant og en smule anderledes end hvad man ellers ser fra mærket, selvom jeg dog tidligere har ytret begejstring for noget af det print de har disket op med. Er spændt på om jeg vender 180 grader og hungrer efter print igen, eller bliver i mit minimalistiske hjørne – hvad er du til? Print eller det mere enkle?