Jeg ville ønske vi havde hylder i køkkenet hvor opbevaringsdåser og lysestager kunne stå fremme, for så skulle disse sager fluks hjem og pynte (formentlig under protester fra manden). Men jeg synes altså den friske neonpink ville være et fint pust til vores hvide hjem. Både dåser og lysestager er fra det danske mærke Bloomingville, som har virkeligt meget lækkert til hjemmet der kan ses i kataloget her.
Tingene på billedet er set hos Superlove i Gothersgade 9 og som I måske lige kan ane så koster en dåse 110 kr. og lysestagerne i porcelæn koster 50 kr. stk.