Jeg har altid haft en ting for øjenskygge paletter, lige siden jeg begyndte at købe min allerførste makeup selv. Lige for tiden er de mine to Naked paletter fra Urban Decay jeg skifter imellem at bruge og så drømmer jeg om at sammensætte min egen palette med valgte farver fra MAC, det sker nok i takt med Naked paletterne svinder ind.
Men jeg ville nu heller ikke have noget imod at eje en af de fine paletter fra Bobbi Brown, i mine yngre dage brugte jeg ofte de sarte lyserøde toner, nu er det dog udelukkende jordfarver jeg holder mig til, men stort set altid med shimmer. Palette nr. 3 tiltaler mig ret meget, da den indeholder alt det jeg godt kan lide og jeg tror ikke, at der er nogle af farverne jeg ville undlade at bruge.
Mere specificeret er farverne i paletterne:
- Nude: Dove Grey – Ballet Pink Sparkle – Cement Sparkle – Nude
- Bronze: Gold Bar Sparkle – Amber Shimmer Wash – Toast – Rich Bronze
- Crystal: Porcelain – Mica Sparkle – Angel Pink – Opal Sparkle