Tag-arkiv: boucle

Mange skønne Mango sager

1. Shiny Jumper2. Peter Pan Collar blouse 3. Fetish Sandals4. Oversize pocket blouse5. Bicolour wallet6. Relaxed-fit Printed Blouson 7. Shint Loop Earrings8. Decorative Fringed Jacket9. Double Brested Coat10. Cotton Foulard11. Multi Chain Necklace

For et par år siden havde jeg et lidt surt opstød på bloggen, fordi jeg ikke lige forstod nogle af de designs Mango havde på deres webshop. Der er dog sket meget siden og det er sjældent jeg spotter tøj jeg slet ikke forstår. De skal selvfølgelig også gøre en indsats for at følge i hælene på Zara, der altid har været min favorit blandt de mange spanske highstreet kæder.

På det seneste er der mange ting i Mangos webshop der har fanget min interesse, jeg har bevidst forsøgt at holde fokus på så mange lyse sager som muligt. Alt på collagen herover ville sagtens kunne placeres i mit klædeskab rent stilmæssigt, nogle af tingene fangede dog min opmærksomhed mere end andet!

Nr. 6 er ret typisk mig, sort/hvidt print når det er bedst og nemt lige at kombinere med sorte bukser og en blazer, måske forudsigeligt – men pænt.

Nr. 8 ser fin ud på packshot’et, men virker noget kortere på modellen på webshoppen – derfor ville jeg lige være nødt til, at prøve den i butikken.

Nr. 9 er en vældig smuk, lys frakke med guldknapper, perfekt til foråret – der er bare lige et men eller to……prisen er 899 kr. og jakken er bl.a. i 87% polyester og foret er i 100% acetat. Jeg kan kun sige “æv Mango, det er altså en ommer”. Jeg må glæde mig over den lyse frakke jeg allerede har liggende et sted, måske kunne jeg skifte knapperne ud med guldknapper.

Shopper I af og til i Mango og har I lagt mærke til, at de har udviklet sig til det bedre?

Spottet i Zara

Jeg er sent på bloggen i dag, da jeg i morges var i Slagelse med manden for at aflevere bil på værksted, den skal jo være klar til turen ned gennem Europa. Nåh men jeg lovede forleden at vise lidt flere af de ting jeg spottede i Zara og fandt interessante, so here goes…
Ikke overraskende var det bl.a. en sort blazer og en sort boucle agtig jakke med nitter der fangede min opmærksomhed. Zara er altså bare gode til at lave blazere og kunne budgettet rumme det ville jeg nok købe nye et par gange om måneden. Jeg kan godt lide blazeren til venstre grundet lynlåsene, det er lidt i samme stil som en de havde tidligere bare med vandrette lynlåse, den var jeg også ret vild med – blazeren her koster i øvrigt 499 kr. Den anden jakke er ret cool, en lidt længere model og så er den ikke taljeret men sikkert rigtig rar at kunne tage over bluser, skjorter og lign. den koster 899 kr. lige i overkanten og det gør i hvert fald at jeg ikke ville overveje at købe den i Danmark.

Og så lige et par lidt mere utraditionelle ting for mit vedkommende, jeg er jo ikke så meget til farver, men den gule jakke er nu ret cool og vil være virkelig flot til sort! Prisen for den er 499,- Den løse bluse er lidt mere mintgrøn i virkeligheden på billedet, den er et rigtig godt bud på en pastelfarvet sag hvis man ønsker det i garderoben og jeg kunne godt finde på at købe den, da jeg gerne vil have flere bluser i let og løst stof som denne, prisen er 299,-

I dag håber jeg shoppekarma er med mig, så jeg får tid til at tage ind til byen – lykkes det skal jeg have købt mig et smukt tørklæde!