Nu er det ikke lige fordi, at jeg er specielt begejstret for at fryse. Men jeg har jo en lille samling af tørklæder, som jeg er vældig begejstret for at kunne bruge og nu hvor vejret her er køligt nok til at slynge et tørklæde om halsen, men solen stadig kan varme ens krop lidt op, gør mig glad.
Det er også nu at jeg endelig kan tage min seneste tilføjelse til samlingen i brug, nemlig tørklædet fra By Malene Birger. Det mærke der er stærkt repræsenteret i samlingen og helt sikkert også det mærke jeg er mest opmærksom på hvis jeg tænker på at købe et nyt tørklæde. Måske skal der tilføjes et til ved næste udsalg, vi får se.