Inden turen til Madrid havde vi på forhånd booket bord på Loft39, hvor vi tidligere har spist. Derfor havde jeg også pakket kjole, sandaler og clutch i tasken, for at se lidt fiks ud på vores lørdag aften ude i byen. Jeg gad ikke slæbe kameraet med ud og derfor blev outfittet foreviget i det lidt tarvelige lys i hotelværelset.
Mine fødder er ikke vant til de høje hæle, men det gik ganske fint med vores lille gåtur til restauranten og jeg begyndte for alvor at savne, at gå i høje hæle lidt oftere. Det får mig til at se slankere ud og giver længere stænger, sådan noget vil jeg da helst ikke være foruden ;)
Kjolen er en ældre sag fra Storm & Marie, sandaler fra Zara og clutch fra By Malene Birger.