Idun Minerals lancerede for et par uger siden 13 neglelakker i nogle pæne klassiske farver, plus en base coat og en top coat. Jeg har fået lov til at teste tre af farverne, samt førnævnte base og top coat. Neglelakkerne er nemme at arbejde med og holder ganske fint på neglene. Dog fandt jeg ikke tørretiden med det sidste lag top coat voldsom hurtig, men jeg er så også møg utålmodig når noget skal tørre på mine negle.
Den mælkehvide med navnet Sandsten, som jeg har på, på det øverste billede er min favorit. Jeg synes det er sådan en pæn neutral farve og den vil gøre sig ganske godt til “bryllupsnegle”. Med de to lag jeg tog på, dækkede farven ikke 100%, men det synes jeg nu er ganske fint. De to andre farver de figurerer på billederne, er Morganit (pink) og Cinnober (rød).
Neglelakker, base og top coat koster 79 kr. stk. og forhandles bl.a. på apoteket.
IDUN Minerals neglelakker indeholder mineraler, vitaminer og mandelolie. Den plejende mandelolie tilfører fugt, og E-vitamin beskytter mod frie radikaler, der kan skade neglens struktur. Indeholder ikke DBP (dibutylphthalat), toluen, formaldehyd eller formaldehyd-harpiks.