Tag-arkiv: CPHFW

Medina & Designers Remix AW13 show

Designers Remix show under modeugen glædede jeg mig meget til, alene lokationen er altid interessant og denne gang foregik det efter sigende i en nedlagt bank i Niels Hemmingsens Gade i lokaler der dannede rammer om Eskildson Hospital. Allerede da vi ankom var køen lang ude foran og jeg gruede for at vi ville være placeret så det var helt umuligt at se hvad der foregik, men heldigvis var der god plads til de “ikke seatede” og showet kunne nydes og billeder kunne knipses, hvis det var det man ønskede…

Det ser proppet ud, men der var flere gode ståpladser…

God plads til taskerne, man kunne også godt have placeret rumpen der, hvis man lige ville hvile benene ;)…

Der var frit udsyn til kendisserne på første række og bl.a. Uffe Buchhard og Medina sad lige i min kameravinkel, hvilket jeg var nødt til at benytte mig af.

Der var en del lyse styles i begyndelsen af showet, som jo ikke lige er det der fanger mig mest. Tilgengæld kom der senere, farver, print, flotte materialer og strukturer. Min favorit er den sorte jakke her, jeg også fik kigget nærmere på da vi var på Gallery. Det er svært at se men der er den flotteste struktur i de sorte hår på jakken, simpelthen gennemført, hvilket også betyder at den ender i en pris på 8.000 kr.

Jeg glæder mig til at se AW13 i butikkerne, men først er jeg helt klar til SS13 hvor Designers Remix bl.a. har de smukkeste print!

Billeder: Egne + Copenhagen Fashion Week

Backstage til Stine Riis

Jeg har travlt i dag, selvom min deltagelse i modeugen sluttede i går, men der er lige 117 ting jeg skal nå inden en fødselsdag kl. 15.00, som I nok kan gætte jeg kommer for sent til. Sidder ved computeren og venter på en mail og så kan jeg jo meget passende lige dele nogle af de mange backstagebilleder jeg tog i går inden Stine Riis’ show. Som tidligere skrevet så var det Wella der stod for den flotte håropsætning, de ville undgå blev for lang så den ikke virkede for spacey, jeg synes det så vildt flot ud på modellerne og kunne godt tænke mig at gøre det efter. Makeuppen var MAC’s del og holdt ret neutral lige på nær de røde øje og mørkegrønne negle, nåede lige at spotte at det er farven Deep Sea der kom på. Satser på at kunne fortælle mere om hår og makeup på et tidspunkt.

Alle billederne er i øvrigt taget med det lånte Canon kamera Powershot SX50, det har en virkelig god zoomfunktion og derfor kunne jeg komme meget tæt på, selvom jeg stod et stykke væk, for ikke at være i vejen.

Backstage Smile

Jeg føler mig pænt brugt lige nu, faktisk er jeg altid ekstra træt om fredagen og kunne gå i seng kl. 20.00. Men denne gang har modeugen også lidt af skylden, ikke fordi det har været hårdt, er bare ikke vant til at fare rundt på den måde, da jeg plejer at sidde på min pind.

I dag var jeg bl.a. et smut backstage til RIIS, det synes jeg altid er en god oplevelse der er run på, men det er spændende at se hvordan håret bliver sat og makeuppen lagt og så er modellerne sgu søde til at være på overfor kameraet, selvom man bare står lidt diskret og knipser billeder – selv lidt fjol er der plads til. Håret stod Wella for og MAC var på makeuppen, jeg har mange flere billeder jeg lige skal have kigget igennem og kan forhåbentligt få dem på bloggen i morgen.

Nu skal jeg lige have noget kaffe i kroppen så den vågner og så skal jeg en tur rundt i blogland når børnene er puttet, har nemlig slet ikke fået læst med de sidste par dage.

På Vision/CPHFW – Dagens #10

Når jeg poster indlægget her er min dag allerede godt i gang, jeg har været oppe et par timer og er til reception på min mors arbejde i anledning af, at hun har arbejdet i den samme bank i 25 år. Så her står den på morgenmad og bagefter skal jeg finde vej mod city til Noa Noa’s show på Rådhuset, derefter et smut til Gallery og hilse på nogle steder, hvorefter turen igen går mod rådhuset og jeg smutter backstage til et show.

Nåh men jeg tjekkede faktisk ind for at poste lidt billeder af min påklædning i går, som på mange måder var ganske afslappet. Det vigtigste for mig var bekvemmelighed og det lykkes også med mine sneakers, sweatshirt og sorte lærredsbukser. Jeg kunne have valgt detaljer der brød det sølv, men kørte den i stedet helt ud med tørklæde, neglelak og strømper som rent faktisk også var sølv, kun mit pink armbånd fra Mono & Me skillede sig ud.

Jeg er i øvrigt så glad for mine Replay sneakers er jeg er endt med at købe hele to nye par nu de var på udsalg, skal nok vise dem snarest, det ene par er jeg faktisk hoppet i her til morgen.

Sidst men ikke mindst vil jeg lige minde om konkurrencen der slutter i dag, så skal du nå at være med i lodtrækningen om at vinde et par handsker fra Markberg, så er det sidste chance :)

Lidt stemningbilleder fra cphfw dag 1

Det blev ikke til så mange stemningsbilleder fra i går, men dagen var egentligt også relativ stille og rolig, lige afbrudt af et par timers papirnusseri, men tænkte at sådan et billede ikke var videre interessant. I dag starter jeg faktisk også med lidt papirarbejde inden modeugedagen skydes i gang omkring kl. 14.00, men i går nåede jeg bl.a.:

At teste zoomfunktionen på det låne kamera, jeg havde placeret mig et stykke nede i lokalet, men kunne alligevel komme ganske tæt på Eva Kruse og Margrethe Vestager under Copenhagen Fashion Weeks officielle presseåbning.

At glæde mig over der blev disket op med lidt lækkerier, når morgenmaden var ganske beskeden og frokosten var sprunget over.

At stå ret så dårligt placeret under et show, men jeg fik da rykket mig om bag ved “damen med iPad’en” og begyndte i stedet at spekulere endnu mere på om jeg ikke snart skulle have sådan en tablet.

Som jeg skrev sent i går, er det kun Vision messen og Designers Remix show jeg skal nå i dag, hvilket passer mig ganske fint. Jeg bor ikke så langt fra hvor Vision er placeret, så jeg satser på at gå derhen og få vind i håret samtidigt, her om en times tid.